Spring til indhold

Fordele ved fjernvarme

Det er ikke alle, der har en plan klar, når gassen lukkes. Men vi udbygger løbende, så flere kan komme på den grønne gren og få en fælles, langsigtet og enkel løsning. Både til gavn for klimaet og lokalmiljøet.

Fold fordelene ud

Hos os er grøn det nye sort

Udfasning af olie og gas stiller store krav til miljøvenlige alternativer som fjernvarme, der er den mest udbredte varmekilde i danske hjem. Cirka 3,6 millioner danskere i over 1,8 millioner danske hjem har allerede fjernvarme, og vi er stolte af, at vi må kalde vores fjernvarme klimavenlig.

Det må vi, fordi vi selvfølgelig kan dokumentere, hvordan varmen bliver produceret.

Sådan producerer vi din varme

Når gassen går af ballonen

Alt peger i retning af, at det skal være slut med gas i de danske boliger i 2035. Men det er ikke det eneste, du skal være opmærksom på, hvis du har gas i boligen i dag. Der er nemlig flere og flere danskere, som har vendt gassen ryggen efter de store udsving i gaspriserne under energikrisen. Og færre kunder betyder en højere pris.

At prisen på gas stiger, når der er færre kunder, hænger sammen med tarifferne på gas, der blandt andet går til vedligeholdelse af gasledningerne. Jo færre der er til at deles om regningen til gasledningerne, desto højere bliver regningen til den enkelte kunde.

Ved fjernvarme er der også udgifter til vedligeholdelse af rør og anlæg, som falder i pris, jo flere der tilmelder sig. Derfor kan det som regel svare sig at skifte til fjernvarme, hvis det bliver tilbudt til dit område. Men det forudsætter selvfølgelig, at der er en kollektiv interesse for det med mindst 70 % tilslutning.

Privatøkonomi i flere generationer

Fjernvarme har været en populær opvarmningsform i Danmark, siden det første fjernvarmeanlæg blev etableret på Frederiksberg for over 100 år siden i 1903. Mange har for længst lært at tage fjernvarme for givet, og hver gang der bliver lagt nye rør, kommer det kommende generationer til gavn.

Over tid bliver fjernvarmen mere effektiv og grønnere. Og det kan mærkes – både på privatøkonomien i dag og på den lange bane. Vi ved selvfølgelig, at økonomien skal hænge sammen for vores kunder. Vi vil bare gerne sikre os, at det også gælder for de næste generationer.

Farvel til gør det selv og vedligeholdelse

Vi elsker at nørde med alt det tekniske ved fjernvarme, så du behøver ikke nødvendigvis sætte dig ind i det. Faktisk synes mange af vores kunder, at det bedste ved fjernvarme er, at de ikke behøver forstå teknikken eller gøre noget selv.

Fjernvarme er nemlig en nem løsning, hvis du ikke er interesseret i at passe og pleje din varmekilde – og bare gerne vil bruge din tid på noget sjovere end at støvsuge filtre, overvåge vandtryk eller finde ud af, om du er nødt til at forholde dig til frostsikring.

Vores fjernvarmeanlæg holder ofte i 25-30 år. Og når det skal skiftes, skal du ikke betale en krone for det, uanset om du har valgt abonnement A eller B.

En løsning til både A- og B-mennesker

Med vores abonnement A slipper du for at bruge mere energi på anlægget. Du får nemlig løbende eftersyn af dit anlæg, og du er sikret, at vi udskifter dit anlæg kvit og frit, når det bliver nødvendigt om 25-30 år. Eller tidligere, hvis der mod forventning skulle være behov for det.

Du kan også vælge abonnement B, hvor du selv håndterer store dele af installationen.

Se vores abonnementer

Til gavn for mindst 70 % af området

Hvis et område skal have fjernvarme, kræver det, at mindst 70 % tilslutter sig. Det er nødvendigt med en høj tilslutning, da der skal graves nye rør ned, som fører varmen fra et varmeværk og ud til de enkelte huse. Hvis kun en lille andel af grundejerne ønsker sig fjernvarme, kan det som regel ikke svare sig for dem rent økonomisk.

At dele sol og vind lige

Den måske største fordel ved fjernvarme er, at det er en fleksibel løsning, hvor der kan tilkobles mange forskellige energikilder. Det vil sige, at dit hjem både kan blive opvarmet med energi fra solen, vind, halm og alt muligt andet – uden at du kan mærke forskel, selvfølgelig.

Sådan producerer vi din varme

Hjælper på den gode nattesøvn - og naboskabet

Man sover ekstra godt med grøn samvittighed. Og det bliver kun bedre af, at et fjernvarmeanlæg ikke står og larmer eller generer – hverken dig selv eller dine naboer.

Vi passer på din varmekilde, når fjernvarmen er på vej

De færreste har lyst til at bruge penge på en defekt varmekilde, når der er bestilt en ny. Derfor har vi en tryghedsordning, som betyder, at du ikke skal være bange for, om dit gasfyr, oliefyr, træpillefyr eller elektroniske varmepumpe står af, mens du venter på fjernvarmen.

Når du har betalt 1. rate af tilslutningsbidraget, bliver du helt automatisk omfattet af tryghedsordningen.

Grøn energi gør boligen mere attraktiv

Mange boligkøbere elsker fjernvarme, som ofte gør boligen mere attraktiv, når den skal skifte hænder på et tidspunkt. Måske fordi det for de fleste er lettere at overtage en bolig med fjernvarme end en bolig, hvor varmekilden skal udskiftes.

En økonomi der hviler i sig selv

Vi er ejet af Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Holbæk Kommune og forpligtet til at tænke grønt og undgå røde tal i budgettet. Det er vi, fordi vi skal drives ud fra hvile i sig selv-princippet, som vil sige, at vi hverken må give overskud eller underskud.

Vores priser beregnes ud fra, hvad det koster at producere og drive fjernvarme. Hverken mere eller mindre.

Fiks klimaet med et snuptag

Der findes ingen snuptagsløsninger på udfordringerne med klimaet, og det tager tid at få fjernvarme ud til nye områder, da der skal graves varmerør ned, som skal forbindes med et varmeværk. Men det giver store fordele for både klima og grundejere at få varmen produceret klimavenligt og leveret direkte til de enkelte husstande.

Fjernvarme er en kollektiv varmeforsyning, der adskiller sig fra individuelle varmeløsninger som fx varmepumper og pillefyr på en række punkter. Den helt centrale forskel er stordriftsfordelen, hvor fjernvarme bliver produceret ét sted og bliver leveret til et helt område. På den måde gør fjernvarme grundejere i hele byer uafhængige af individuelle varmekilder, som der løbende skal investeres i med et par års mellemrum.

Vi ved godt, at man hurtigt kan få en varmepumpe. Og vi ved også, at det er omfattende at få lagt fjernvarme ud. Men der er en grund til, at fjernvarme spiller en hovedrolle i den grønne omstilling. For når først rørene er lagt i jorden, er man sikret en grøn varmekilde, der holder i generationer.

Vi hjælper dig videre

Kundecenter

Har du brug for hjælp?

Kontakt os