Overløb

• Overløb er spildevand spædet op med masser af regnvand, dvs. kraftigt fortyndet spildevand.
• I kloakken er overløb en form for nødventil, der hindrer at vandmængderne sprænger dæksler og fører til oversvømmelser. Via overløb ledes det kraftigt fortyndede spildevand ud i vandløb og fjorde.
• For at illustrere: I alle håndvaske findes et lille hul øverst, som sikrer mod oversvømmelse af bord og gulv. Det samme gør sig gældende i kloakken. Her findes en række nødudløb til situationer, hvor kloakken er fyldt.
• Vi oplever oftere skybrud og langvarige perioder med regn, og der skaber et massivt pres på de dele af vores kloaksystem, som dels er lavet for mange år siden, og som dertil ikke er dimensioneret til den mængde af regn, vi i stigende grad oplever.

• Langt det meste af vores spildevand bliver sendt til vores renseanlæg, hvor det renses, inden det udledes i vandløb og fjorde.
• Når vi oplever fx skybrud eller kraftige eller langvarige regnhændelser, kan kloakkerne ikke rumme de store mængder regnvand, og her bliver vi nødt til at lukke kraftigt regnvandsfortyndet spildevand ud i fjorde og vandløb. Det gør vi for at aflaste kloaksystemet, så spildevandet ikke sprøjter op fra kloakdækslerne på veje og gader. Det er først og fremmest et spørgsmål om sikkerhed og sundhed, men også et spørgsmål om at vælge mellem to onder: Hvis ikke vi udleder det fortyndede spildevand i fjorde og vandløb, vil vandmængderne i stedet oversvømme gaderne.
• I force majeure-situationer, hvor eksempelvis en pumpestation eller et renseanlæg af en eller anden grund sætter ud, kan det også resultere i udledning af urenset spildevand. Det kan fx ske i forbindelse med driftstop forårsaget af strømafbrydelse, eller det kan ske i forbindelse med oversvømmelser.

Vi arbejder løbende på at opdatere vores ledningsnet, bassinkapacitet og styringssystemer, så de er mere robuste over for de stigende mængder af regnvand, som vi i fremtiden kan forvente at opleve. Det er en generel udfordring i branchen, som vi alle kæmper for og samarbejder om at løse. Det tager tid og kræver investeringer. Investeringer, som kunderne  i sidste ende skal betale.

Selve miljøgevinsten ved at reducere overløb er minimal, og løsningerne er meget dyre. Til illustration vil det være både dyrt og meget forstyrrende for kunderne i et område, hvis der fx skal graves op og separatkloakeres. Derfor skal det altid overvejes nøje, hvilke løsninger og investeringer der sættes i spil hvornår og hvorfor.

Ved overløb ledes delvist renset spildevand fortyndet med regnvand ud i fjorden. Da spildevandet ikke er nået igennem alle renseprocesserne på renseanlægget, indeholder spildevandet colibakterier. Colibakterier kan give kvalme, ubehag og dårlig mave, og derfor skal man ikke bade i fjorden, når der har været overløb. 

I badesæsonen (1. juni - 1. september) følger kommunen løbende op med vandprøver for at tjekke vandkvaliteten. Kommunen sætter flag op, både når det frarådes at bade i fjorden og når det igen er tilladt at bade.

Se den aktuelle vandkvalitet på strande i Roskilde Kommune 

Se den aktuelle vandkvalitet på strande i Holbæk kommune

Se den aktuelle vandkvalitet på strande i Lejre Kommune

Pladsproblemerne i kloakkerne skyldes dels mere by og dels mere regn, og de to ting forstærker hinanden. Bygninger, tilbygninger, fliser, veje og fortove bidrager nemlig til at holde på regnvandet. 

• På din egen grund kan du afhjælpe ophobningen af vandmængderne ved at opsamle regnvandet og bruge det i haven til vanding i stedet for at lede det til kloakken.
• Du kan også undlade at lægge flere fliser, og måske endda fjerne nogle af de eksisterende fliser, og i stedet etablere bede og regnvandsbede.
• Under ingen omstændigheder må du åbne dæksler til kloakken for at aflede vand på din grund i fx skybrudssituationer. Gør du det, fylder du kloakken op med regnvand og skaber derved problemer et andet sted i kloaksystemet. 
• Det enkelte bidrag kan synes småt, men gør vi det alle, kan vi opnå stor og gavnlig effekt.