Grundvandsbeskyttelse
Den danske drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, der efter simpel filtrering kan bruges til drikkevand. Hos Fors er det vores mål at fortsætte denne simple vandproduktion, men det kræver, at vi passer godt på vores grundvand ved bl.a. at beskytte grundvandet mod forurening.
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Hos Fors indvinder vi grundvand fra syv kildepladser, og vi arbejder på at beskytte grundvandet i de områder, hvor grundvandet til vores kildepladser dannes. I første omgang har vi beskyttet arealerne inden for de boringsnære beskyttelsesområder ved vores kildepladser. Disse områder kaldes BNBO.
Når vi skal beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, sker det ofte ved, at vi indgår dyrkningsaftaler med de lodsejere, fx landmænd, der ejer jorden. Som en del af aftalen bliver lodsejeren i aftalen kompenseret for ikke at bruge sprøjtemidler på det område, aftalen dækker.
Skovrejsning og økologisk jordbrug
Hos Fors deltager vi også i andre projekter for at beskytte grundvandet. Det gør vi ved at indgå partnerskaber med andre interessenter, hvor vi i fællesskab køber jord for at beskytte grundvandet mod forurening. På den opkøbte jord kan konventionelt jordbrug fx blive nedlagt, så der i stedet kan plantes skov, etableres natur eller dyrkes økologisk jordbrug. Alt dette er eksempler på indsatser, der kan medvirke til at beskytte grundvandet.

Vores vand - nu og i fremtiden
Som moderne vandforsyning er det et af vores primære indsatsområder at sikre rent drikkevand til vores kunder nu og i fremtiden. Derfor arbejder vi aktivt med grundvandsbeskyttelse.
Dyrkningsaftaler med lodsejere
Hos Fors sker en del af vores arbejde med på at passe på grundvandet og sikre rent drikkevand ved at indgå dyrkningsaftaler med lodsejere nær vores drikkevandsboringer.
Fors har indgået følgende dyrkningsaftaler
Mere om dyrkningsaftalerne

Fra undergrund til vandhane
Alt drikkevand i Danmark er grundvand. Grundvand er regnvand, som gennem årtier er sivet ned gennem jorden og på den måde er blevet filtreret, så det er rent nok til at drikke, som det er.

Vi hjælper dig videre
Har du brug for hjælp?