Proces og ansvar

Etablering af fjernvarme er et forløb, der strækker sig over flere år. På denne side kan du få overblik over projektets faser trin for trin, hvem der har ansvar for hvad og hvornår du som bolig- eller virksomhedsejer skal tage stilling.

De næste trin

Step 1
I første etape har vi indledningsvist haft dialog med boligforeninger, større byggemodninger, kommunale institutioner og sygehuset for at afklare rammer, behov og muligheder i projektets første fase. Dialogen er nu åbnet bredere, så bolig- og virksomhedsejere i etape 1 også har mulighed for at tage stilling til fjernvarme. For at projektet kan realiseres, skal minimum 70 % af varmegrundlaget tilslutte sig fjernvarme.
Step 2
Hvis der opnås tilstrækkelig tilslutning, sendes anlægsarbejdet i udbud, så entreprenører og det endelige anlægsbudget kan fastlægges. Projektet går kun videre, hvis anlægsøkonomien fortsat gør det muligt at tilbyde en konkurrencedygtig og bæredygtig fjernvarmepris.
Step 3
Når økonomi og leverandører er på plads, informerer vi om den videre tidsplan, og hvordan arbejdet med at etablere fjernvarme i området forventes at forløbe.

Tag stilling inden 1. maj 2026

Fjernvarmeudbygningen i Holbæk by sker i etaper. I første omgang er det beboere, boligselskaber og virksomheder beliggende i etape 1, der kan tilmelde sig fjernvarme. Se om du er i etape 1 her.

For at kunne indgå i vurderingen af projektets samlede forudsætninger anbefaler vi, at beboere og virksomheder i etape 1 tager stilling inden 1. maj 2026, hvor vi gør status på tilslutningen.

Tidslinje for fjernvarme

Det tager tid at etablere fjernvarme i et nyt område. På tidslinjen herunder kan du få overblik over, hvordan projektet og processen forløber fra A-Å.
Start
Vi udbyder fjernvarme i dit område
Start

Sammen med Holbæk Kommune bliver vi enige om, hvilke områder der kan få tilbudt fjernvarme.

Ikon med blok og flueben
Tilmeldingerne går i gang
Ikon med blok og flueben

Når du får tilbuddet om fjernvarme, kan du tilmelde dig digitalt. Det er nødvendigt at sikre stor tilslutning for at gennemføre projektet.

Ikon med dialog mellem to mennesker
Proces for godkendelse
Ikon med dialog mellem to mennesker

Er tilslutningen stor nok i dit område, går vi videre med planlægningen af projektet. 

Ikon med to hænder og en mønt
Første betaling og tryghedsordning
Ikon med to hænder og en mønt

Når projektet er endeligt godkendt, får du en første opkrævning på 5.000 kr. Når den er betalt, er du omfattet af vores tryghedsordning.

Ikon med kamera
Kontakt og fotodokumentation
Ikon med kamera

Vi kontakter dig, før gravearbejdet starter på din vej. Vi kommer også forbi og tager fotos og video af ejendomme og omgivelser. 

Ikon med gravearbejde
Gravearbejdet på din vej
Ikon med gravearbejde

Typisk tager det ca. fire måneder at anlægge fjernvarme i en enkelt vej. 

Ikon med to hænder og en mønt
Sidste opkrævning af kampagnepris
Ikon med to hænder og en mønt

Inden vi graver på din grund, modtager du anden del af opkrævningen for tilslutning på 20.000 (kampagnepris)

Ikon med gravearbejde
Gravearbejdet på din grund
Ikon med gravearbejde

Før vi går i gang med at grave på din grund, kontakter vi dig for at aftale, hvor du ønsker at få stikledningen placeret.

Ikon med advarselstrekant
Vigtigt hvis du skal kobles af gassen
Ikon med advarselstrekant

Vi giver dig besked, når du kan opsige din gasaftale med Evida.

Ikon med håndværker
Du får opsat et fjernvarmeanlæg
Ikon med håndværker

Når der er vand på fjernvarmeledningen, skal en VVS’er lave den indvendige installation af fjernvarmeanlægget i din bolig. 

Ikon med blok og flueben
Giv besked til BBR og forsikring
Ikon med blok og flueben

Når dit anlæg er sat op, skal du give besked til BBR-registeret og dit forsikringsselskab om, at din ejendom har fået ny opvarmningsform.

Ikon med hus
Tillykke
Ikon med hus

Nu har du nem og fremtidssikret varme i din bolig!

Roller og ansvar i fjernvarmeprojektet

Holbæk Kommunes rolle
Holbæk Kommune har ansvar for de politiske og myndighedsmæssige beslutninger i fjernvarmeprojektet. Kommunen fastlægger de overordnede rammer, godkender projektgrundlag og lokalplaner. Kommunen beslutter ikke, om den enkelte husstand skal tilsluttes fjernvarme.
Fors rolle som forsyning
Fors har ansvar for den tekniske og økonomiske del af projektet. Det omfatter planlægning af fjernvarmenettet, tilbud om fjernvarme, udbud, anlæg og efterfølgende drift. Fors drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, som vil sige, at vi hverken må give overskud eller underskud. Prisen afspejler omkostningerne ved at producere og levere fjernvarme samt afdrag på anlægsinvesteringer. Helt konkret betyder det, at vi ikke tjener penge på fjernvarme.
Din rolle som borger
Som borger tager du stilling til, om du vil tilmelde dig fjernvarme, sige nej eller afvente. Dit valg træffes på baggrund af information om økonomi, proces og vilkår. Der træffes ingen beslutning for dig, men dit valg har betydning for, om og hvornår fjernvarme kan blive en realitet i dit område.

Har du brug for mere viden?

Dine valgmuligheder hænger ofte sammen med andre spørgsmål – fx økonomi, proces og usikkerheder. Du kan finde mere information på de øvrige temasider:

Sådan tilmelder du dig

Du kan blive tilsluttet fjernvarme til kampagnepris på 25.000 kr., indtil gravemaskinerne har været forbi dit hus. Derefter koster det 50.000 kr. at blive tilsluttet.

  • Holbæk by - Etape 1

Vi hjælper dig videre

Har du spørgsmål om fjernvarme eller brug for hjælp?