Lejre Strukturplan Nord
Status på projektet 14. august 2026
Vi er gået i gang med at undersøge, hvorvidt det kan lade sig gøre at lave en spildevandsledning under fjorden. Så alt spildevand kan ledes fra vestsiden af Lejre Vig over til østsiden og videre til et opdateret Gevninge Renseanlæg. Se kortet nederst på siden.
Som det ser ud nu, er det den korteste, billigste og mest miljøvenlige løsning.
De geotekniske undersøgelser skal i første omgang foretages på lodsejeres private grunde og senere ude i selve vigen. Det er planen, at undersøgelserne bliver gennemført i løbet af efteråret 2026.
Vi har lavet en del undersøgelser om udledning, og her kan vi konkludere, at eventuel udledning fra Gevninge Renseanlæg, ligesom det i øvrigt er i dag, vil være mest miljømæssigt forsvarligt til Gevninge Å.
Vi arbejder sammen med Artelia rådgivende ingeniører om undersøgelserne og senere udforme miljøkonsekvensvurderingerne.
Her på siden finder du en tidslinje over de planlagte aktiviteter og milepæle. Tidspunkterne og beskrivelserne er vejledende, og der kan derfor forekomme ændringer.
Om Lejre Strukturplan Nord
Det går projektet ud på
Vi undersøger i samarbejde med Lejre Kommune, hvordan en modernisering af spildevandsrensningen i Lejre Kommune kan ske for at sikre en mere stabil, økonomisk og miljøvenlig løsning. Flere af vores renseanlæg er gamle og dyre at vedligeholde, og risikoen for nedbrud og eventuelle overløb øges med tiden.
Derfor undersøger vi, om renseanlæggene i Lyndby og Sæby kan lukkes, og om spildevandet fra disse områder i stedet kan blive ledt til et opgraderet Gevninge Renseanlæg via nye trykledninger.
Derudover undersøger vi, hvorvidt udledningspunktet til Gevninge Å skal bibeholdes, eller om det skal flyttes til Lejre Vig.
Stort projekt i naturbeskyttet område
Projektet skal gennemføres i et naturbeskyttet område. Derfor er den aktuelle planlægningsfase meget vigtig.
Vi har gennem et udbud tilknyttet Artelia rådgivende ingeniører til at bistå i arbejdet med miljøundersøgelser og -konsekvensvurderingerne.
Arbejdet med undersøgelserne er vigtige for at kunne få myndighedsgodkendelserne til anlægsprojektet i et område, som også kan rumme meget historie.
Når denne del er på plads, kan arbejdet med at nedlægge anlæggene og etablere den nye infrastruktur begynde.
Tidsplan for projektet
Vi gennemfører miljøundersøgelser og sikrer nødvendige myndighedsgodkendelser. Dette omfatter en detaljeret miljøkonsekvensvurdering blandt andet på baggrund af geotekniske undersøgelser samt dialog med relevante myndigheder for at sikre projektets godkendelse.
På baggrund af de indsamlede miljøkonsekvensvurderinger skal projektet i høring.
Herefter skal der laves udledningstilladelser og søges om pumpestationsområder.
I sidste ende skal projektet i udbud.
Hvis projektet opnår de nødvendige tilladelser og udbuddet bliver gennemført, når vi til selve udførselsfasen: De gamle renseanlæg i Lyndby og Sæby lukkes, og der etableres nye trykledninger til Gevninge Renseanlæg. Parallelt hermed opgraderes Gevninge Renseanlæg for at kunne håndtere det øgede spildevandsflow.
Dette step er ligeledes afhængig af planlægningsfasen, hvor vi opnå de nødvendige tilladelser og ligeledes gennemføre et udbud. Arbejdet med Lejre Nord afsluttes, og vi går i gang med at undersøge mulighederne i Lejre Syd, hvor Osted og Lejre Renseanlæg lukkes, og spildevandet pumpes til Gevninge Renseanlæg.
Projektets formål
Projektet gennemføres i to faser: Lejre Nord og Lejre Syd. Første fase omfatter ombygningen af Lyndby og Sæby Renseanlæg samt opgraderingen af Gevninge Renseanlæg. Anden fase omfatter tilsvarende ændringer i andre dele af kommunen. Lejre Syd skal igennem en undersøgelsesfase.
- Mere stabil drift
Ved at samle spildevandsrensningen på færre, men bedre faciliteter, sikres en mere driftssikker løsning med mindre risiko for overløb og tekniske nedbrud.
- Større miljøhensyn
En opgradering af Gevninge Renseanlæg betyder en mere effektiv rensning, samtidig med at flytningen af udledningspunktet til Lejre Vig reducerer påvirkningen af Gevninge Å.
- Økonomiske fordele
Vedligeholdelse og drift af færre anlæg reducerer de samlede omkostninger og sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer.
- Fremtidssikring
Med nye miljøkrav på vej er det nødvendigt at have moderne anlæg, der kan imødekomme skærpede standarder.
Se projektkortene
De to kort herunder underbygger visualiseringen af projektet:
- Kort over Lejre Nord viser, hvor spildevandsanlæggene er placeret i dag og hvor udledningerne fører hen.
- Et kort over eventuelt fremtidig ledninger inkl. under fjorden Lejre Vig i nye trykledninger.
Vi hjælper dig videre
Vi informerer løbende om projektets udvikling. Og hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.