Hvis din buksbom angribes af larver

22. juni 2026
Buksbombuske, der angribes af buksbomhalvmøl-larver, skal i Holbæk Kommune sorteres som ’Rest efter sortering’ og ikke som haveaffald. Det gælder både på genbrugspladsen og derhjemme. Inden afleveringen skal de angrebne buske pakkes i klare, tætsluttende sække, som lukkes forsvarligt med en knude eller anden tæt lukning.
Larveangreb på buksbum

Mange haveejere på bl.a. Sjælland er denne sommer plaget af en invasiv sommerfuglelarve. Larverne spreder sig hurtigt og kraftigt og går ud over sorten buksbom. Den rette sortering og bortskaffelse af angrebne buske er derfor vigtig, da en korrekt bortskaffelse kan bidrage til at begrænse spredningen.

Opdager du i øvrigt andre invasive arter i din have som fx kæmpe bjørneklo eller japansk pileurt, skal disse også sorteres i ’Rest efter sortering’ for at undgå spredning.

Om den invasive larve

 

  • Buksbomhalvmøl-larver kan blive op til 4 cm lange og er grønne med lyse striber på kroppen og et sort hoved.
  • Larverne fortærer først buskens blade og gnaver sig dernæst igennem stænglerne. Kraftige angreb vil få busken til at visne og dø. 
  • En angrebet buksbom bliver ofte brun og tør at se på og kan være indspundet i larvernes silkeagtige, hvide tråde.
  • Buksbomhalvmøl-larver vil efter en forpupning udvikle sig til buksbomhalvmøl. Buksbomhalvmøl stammer oprindeligt fra Østasien og har i de senere år spredt sig til bl.a. Danmark.
  • Hvis et angreb opdages tidligt, kan larverne i nogle tilfælde bekæmpes ved, at man med håndkraft fjerner larverne. Ved kraftige angreb kan det være svært at redde planten, og bortskaffelse kan være den bedste løsning. 
  • Det frarådes at bruge sprøjtegifte mod buksbomhalvmøl-larver, da giften også kan gå ud over vigtige arter som sommerfugle og bier.

Kilde: tv2.dk

Find genbrugsplads

Se adresser, åbningstider og oversigtskort for genbrugspladserne i Holbæk Kommune. 

Vi hjælper dig videre

Har du brug for hjælp?