Hjælp naturen på vej i hverdagen
)
Naturen og insekterne har det svært, fordi mange områder ikke giver plads til, at vilde blomster og planter kan vokse frit. Meget af jorden bliver brugt til landbrug eller er dækket af bygninger og veje. Det betyder, at der ikke er mad og levesteder nok til insekter og andre dyr. Samtidig gør klimaforandringer heller ikke noget godt for biodiversiteten.
Den Danske Rødliste er en samlet oversigt over cirka 13.900 danske arter og rummer bl.a. information om, hvor truede alle disse arter er. Rødlisten viser, at i 2024 var 21% af de vurderede dyre-, plante- og svampearter i Danmark enten allerede uddøde eller truet af udryddelse.
Kilde: Experimentarium.dk
Sådan hjælper vi biodiversiteten på vej
Hos Fors arbejder vi aktivt med at øge biodiversiteten i udeområderne og naturen ved vores forsyningsanlæg. Det gør vi bl.a. ved at lade græsset og naturen gro, hvor det er muligt, ved at lave kvashegn og insekthoteller og ved at plante blomsterløg og så vilde blomster.
Du kan gøre præcis det samme i din egen have og på den måde bidrage til at gøre en positiv forskel. Vi giver dig tips til at komme i gang.

- Undgå at brug sprøjtegift i haven. Når du bruger sprøjtegift til at bekæmpe ukrudt, forsvinder de vilde blomster, og med dem forsvinder bier, sommerfugle og andre insekter.
- Overvej at have et eller flere områder i haven, hvor græsset og ukrudtet kan få lov at gro lidt mere vildt.
- Så frøblandinger, der giver vilde blomster. Det er superdekorativt, og det er guf for de vigtige bestøvere.
Kilde: Haveglad.dk

Tips til at holde haven giftfri
Når du bruger knofedt frem for kemi til at holde haven pæn, hjælper du ikke alene biodiversiteten på vej. Du hjælper også med at holde grundvandet og dermed drikkevandet fri for sprøjtemidler. Vi har samlet en række gode råd til dig, så du både kan passe på drikkevandet og biodiversiteten.
Sæt smukke stauder i haven
Især bier og sommerfugle er truede og har brug for blomster for at overleve og formere sig. Disse farvestrålende, skønne stauder er et tilbagevendende hit både for din havefryd og insekterne:
- Julerose
- Kodriver
- Ærteblomst
- Blåklokke
- Kæmpe jernurt
- Kornblomst
- Solsikke
- Stokroser
- Løvemund
- Lavendel
Gå efter blomster med pollen og nektar
Pil, ribs, solbær, mirabel, kirsebær, blommer, æbler, pærer, hindbær, solbær, rønnebær, hvidtjørn, liguster, klatrehortensia, snebær, lyng og vedbend er ikke typiske blomster, men snarere planter eller træer, der producerer frugt.
Disse frugtplanter kan tiltrække bestøvere som bier, sommerfugle og andre insekter, der søger nektar, når deres blomster er i blomst, og derfor er de gode at have i haven. Dog er det ikke selve frugterne, der producerer nektar, men blomsterne på planterne.
Kilde: Haveglad.dk

Lav kvashegn af dit haveaffald
- Kvashegn er et oplagt levested for insekter og bidrager til biodiversiteten.
- Kvashegn kan skabe læ i din have enten ved en solkrog til dig selv eller ved beplantning, som ikke har godt af vind.
- Du kan sætte slyngplanter som fx klematis op ad hegnet og få en sand havefryd for øjet ud af det hele.
- Når du genbruger dit haveaffald, transporterer du mindre af det til genbrugspladsen, og det sparer CO2 i klimaregnskabet.
- Alene i april 2025 modtog vi i Fors 1.107 tons haveaffald på genbrugspladserne i Holbæk Kommune, og i 2024 modtog vi samlet 9.033 tons haveaffald på genbrugspladserne.
- Få flere tips til at bruge haveaffaldet i "Hvad gør vi med haveaffaldet?"
Lav små insekthoteller
- Overvej at lave små insekthoteller i haven. Det kan du gøre enten som erstatning for kvashegn eller som supplement til kvashegn.
- Ved at have et eller flere insekthoteller i haven er du med til at sikre insekterne et sted, hvor de kan søge ly, lave rede og overvintre.
- Et insekthotel kan lokke lang række nyttige insekter til din have, hvor de samtidig vil være med til at opretholde en sund økobalance.

Hvad er biodiversitet?
- Biodiversitet er et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv inden for naturtyper og levesteder.
- Et levested kan fx være en gammel egeskov, hvor der kan leve mange forskellige arter side om side, dvs. insekter, pattedyr, fugle, planter, svampe og bakterier. Her udfylder hver art deres egen rolle i levestedets økosystem.
- Et økosystem kan også være en eng, en hede, en sø eller en sump.
- Biodiversitet er altså mangfoldigheden af liv, der giver naturen sine former, farver, forskellighed og tilpasninger, som sikrer økosystemernes funktion og samtidig gør naturen farverig og forskellig.
Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø