En uddøende race

Det hele startede i Asylgade i Roskilde for 65 år siden. Det var i hvert fald dér Niels kom til verden, og helt frem til 2015 forblev Roskilde hans hjemby, indtil han sammen med hustruen Lisette flyttede til Kirke Såby i Lejre. Længere væk skulle man altså heller ikke.

”Jeg er vokset op i Roskilde og kender byen som min egen bukselomme, og derfor elsker jeg også, at jeg har været med til at bygge Sparekassen i Algade og tilbygningen til Roskilde Bibliotek,” fortæller Niels og smiler bredt.

Som 17-årig havde han takket ja til en læreplads som jord- og betonarbejder. En plads, der førte til arbejdet på de lokale bygge- anlægsprojekter i Roskilde og siden til ansættelsen hos Roskilde Forsyning. I 2016 blev Roskilde Forsyning lagt sammen med forsyningerne i Lejre og Holbæk under navnet Fors A/S, og i dag er det her, Niels sidder sammen med resten af ledningsteamet. Eller sidder er måske så meget sagt, for ledningsteamet er et af de teams hos Fors, der er allermest ude hos kunderne.

”Det er os, der rykker ud, når der skal etableres et nyt stik på matriklen, eller når der er brud på en ledning i jorden. På den måde bliver kontakten til kunderne en helt naturlig del af hverdagen, og det er noget af det, jeg holder allermest af ved mit arbejde.”

At kunderne også kan lide kontakten og bider mærke i den, blev Niels klar over, da han for nylig var ude ved et ledningsbrud på Drosselvej i Roskilde. Her sad han i en orange Fors-bil, da en fremmed kvinde kom hen til bilen.

”Pludselig stod hun udenfor og bankede på bilruden og sagde, ’dig kan jeg da huske fra Klosterengen i 80’erne. Du sad og grinede i en trillebør og holdt pause, og du har overhovedet ikke forandret dig siden dengang!’. Og det var jo helt rigtigt husket af hende, for på det tidspunkt arbejdede vi på fjernvarmeledningerne i præcis det område. Det var sgu sjovt, at hun kunne genkende mig, og sjovt at blive mindet om den tid.”

Netop tiden er noget af det, som Niels især bemærker, er anderledes i dag end dengang i 80’erne.

”Jamen vi var åndssvage og fandt altid på en masse skøre ting, og det hele var bare anderledes end i dag, hvor alt er meget strømlinet. Det tænker man ikke over i hverdagen, fordi man jo bare følger med tiden og udviklingen. Men når man så rammer et 40-årsjubilæum og husker tilbage, så kan man jo godt mærke, at tiden er blevet en anden.”

At stoppe op og tænke efter i forlængelse af en fortjenstmedalje for 40 års tro tjeneste er ikke noget, mange oplever i dag, hvor langt de fleste af os når at skifte arbejdsplads mange gange i løbet af et arbejdsliv.

”Jeg er en del af en uddøende race, men det også med til at gøre det til en sjov oplevelse, for det er noget særligt.”

Af den grund har Niels også bestilt tid til at komme ind til kongen i løbet af foråret for at modtage det royale håndtryk, man kan få som en del af markeringen i forbindelse med en fortjenstmedalje i sølv.

”Familien skal selvfølgelig med til København den dag. Det er kun mig, der får foretræde for kongen, men så venter de udenfor, og bagefter går vi ud og fejrer det hele med en frokost og måske ligefrem en tur i Tivoli.”

Niels arbejder stadig på fuld tid og har fem seniordage om året. Pensionsplanerne er endnu ikke konkretiseret eller lige om hjørnet.