Godt forberedt på kriser
Følg myndighedernes officielle anbefalinger
Det er myndighedernes ansvar at udarbejde de konkrete retningslinjer og anbefalinger på forsyningsområdet. Fors læner sig op ad de til enhver tid gældende officielle anbefalinger fra relevante myndigheder.
Her på siden samler vi et overblik over, hvad du selv kan gøre, hvis forsyningen svigter.
Læs Beredskabsstyrelsens officielle anbefalinger til, hvordan du forbereder dig bedst muligt derhjemme.
På Energistyrelsens hjemmeside findes desuden en status på energiforsyningen på tværs af alle energikilder.
I tilfælde af større strømsvigt
Større strømsvigt kan påvirke vores mulighed for at sende SMS-adviseringer til vores kunder, og du kan derfor opleve, at SMSer om forsyningssvigt enten er forsinkede eller i værste fald slet ikke kommer frem.
Alle elnetselskaber i Danmark er pålagt at have information til deres kunder om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af et strømafbrud, og vi anbefaler derfor, at du sørger for også at tilmelde dig dit elnetselskabs informationsservice. I Fors' forsyningsområde er det hhv. Cerius og Radius, der er elnetselskaber.
I tilfælde af en situation, hvor der er risiko for effektmangel, vil Energinet benytte DR og TV 2 til at udsende meddelelser til befolkningen.

Har du brug for hjælp?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her på siderne.