Spring til indhold
Entreprenør

Kloakering af Salvig, Orø

Kloakeringen af Salvig er nu færdig.

Arbejdet med at spildevandskloakere Salvig er nu afsluttet, og der er sendt opkrævninger via brev og e-boks. Det nye spildevandsanlæg er dermed idriftsat, og det nu er tilladt at tilslutte ejendommens spildevand til den nye skelbrønd.

Reetablering af veje

Projektet er afsluttet, men der mangler fortsat retablering af veje efter anlægsarbejdet. Det skyldes, at vinterhalvåret ikke egner sig til arbejdet. Reetableringen ventes at være udført slut forår/start sommer 2024.

Udfordringer med vand i skelbrønde

Vi er opmærksomme på, at der pt. står vand i nogle skelbrønde. Vi er derfor i gang med at pumpe vand i de berørte skelbrønde, så det for alle vil være muligt at tilslutte husstandens spildevand til den nye skelbrønd.

Frist for tilslutning

Der er endnu ikke fastsat frist for, hvornår den enkelte ejendom skal være tilsluttet den nye skelbrønd. Da anlægget er færdigt, har du som kunde modtaget et slutbrev fra os om, at vi er færdige. Fra Holbæk Kommune vil du snarest modtage et varsel om påbud for tilslutning. Vi kan oplyse, at Holbæk Kommune typisk vil give et varsel på seks måneder for tilslutning.

Jf. lovgivning er vi forpligtet til at udsende opkrævninger, så snart der er tilslutningsmulighed. Opkrævning af tilslutningsbidrag er udsendt i overensstemmelse med taksterne for 2023.

Anbefaling vedrørende tilslutning

Da fristen fra kommunen ventes at være minimum seks måneder, anbefaler vi, at man venter med at få en entreprenør til at gå i gang med tilslutningsarbejdet frem mod slutningen af foråret 2024, da jorden til den tid ventes at være mindre våd og dermed mere egnet til opgaven.

Det nye anlæg må IKKE bruges til afledning af regnvand

Det nye spildevandsanlæg er kun anlagt til at håndtere sanitært spildevand fra husstande. Det er altså udelukkende spildevand fra køkken, bad og toilet, der må sluttes til den nye kloak. Det betyder også, at du selv skal håndtere regnvand på din egen matrikel. Det kan fx ske ved hjælp af en nedgravet faskine, regnvandsbede eller andre løsninger. Det er med andre ord IKKE tilladt at tilslutte eksisterende eller fremtidige dræn til den nye kloak.

Sikring af kælder ved oversvømmelse

Fors A/S er udelukkende ansvarlig for at fjerne dit spildevand fra stueplan. Hvis du har kælder, er det derimod dit eget ansvar at sørge for at afledede spildevandet herfra. Det betyder, at det også er dit ansvar at sikre kælderen mod eventuel oversvømmelse.

Du kan se, hvordan vi behandler dine persondata her

Spørgsmål og svar

Muligheder for hjælp til betalingen

Projektet er færdigt, og vi har i samarbejde med Holbæk Kommune udsendt breve og opkrævninger. I brevet fremgår flere muligheder for hjælp til betaling.

Du kan se brevet og læse om mulighederne her

Hvad er jeg ansvarlig for?

Vi sætter en ny skelbrønd cirka en meter inde på din grund. Det er denne skelbrønd, du skal lede dit spildevand til.

Skelbrønden markerer ansvarsgrænsen mellem dit og vores spildevandsanlæg. Det vil sige, at det er vores ansvar, at det nye system fungerer ude i vejen og helt hen til skelbrønden. Og det er dit ansvar som ejer, at det nye system fungerer på din grund og hen til skelbrønden.

Vi er ansvarlige for at fjerne dit spildevand fra stueplan. Hvis du har kælder, er det derimod dit eget ansvar at sørge for at afledede spildevandet herfra. Det betyder, at det også er dit ansvar at sikre kælderen mod eventuel oversvømmelse.

Det er også dit ansvar at håndtere regnvand, da det ikke må komme i det nye kloaksystem.

Formålet er at forbedre vandmiljøet

Holbæk Kommune har vedtaget, at der skal kloakeres på Orø. Når det er vedtaget i Holbæk Kommunes spildevandsplan, at et område skal kloakeres, så er du som husejer i området pålagt at tilslutte jer kloakken og dermed også at betale for tilslutningen.

Din ejendom skal kloakeres med det formål at forbedre vandmiljøet – grundvandet. Når spildevandet siver ned, er der en risiko for, at grundvandet bliver forurenet. Ved at kloakere, ophører risikoen for, at vandløb og render vil blive forurenet med spildevand.

Ubebyggede grunde kloakeres ikke

Holbæk Kommune har vedtaget, at der skal kloakeres på Orø i Salvig, hvilket Fors A/S er i færd med pt.

Det skal dog bemærkes, at Fors ikke ligger stik ind til ubebyggede grunde.

For ubebyggede grunde vil der først ske kloakering, når ejer af grunden har modtaget (og fremsendt) en byggetilladelse til Fors.

Tilslutter I de eksisterende dræn til kloakken?

Der må ikke tilsluttes eksisterende eller fremtidige dræn til kloakken. Det er kun spildevand. Det vil sige vand fra køkken, bad og toilet, der må sluttes til den nye kloak.

Må der komme regnvand i kloakken?

Der må ikke komme regnvand i det nye kloaksystem. Systemet er ikke dimensioneret til at håndtere regnvand. Du skal håndtere regnvand på din egen matrikel. Det kan være med en nedgravet faskine, et regnbed eller andre løsninger.

Nedlægning af tømningsordning

Samtidig med at Fors A/S kloakerer, nedlægger vi tømningsordningen, da spildevandet efterfølgende håndteres i det nye kloaksystem og ledes til renseanlægget. Det betyder, at det er slut med at få besøg af slamsugeren og opleve overfyldte samle- og/eller bundfældningstanke.

Hvorfor skal min ejendom kloakeres?

Din ejendom skal kloakeres med det formål at forbedre vandmiljøet – grundvandet. Når spildevandet siver ned, er der en risiko for, at grundvandet bliver forurenet. Da vi henter drikkevand op fra undergrunden, ønsker vi ikke at forurene drikkevandsmagasinet, og derfor vælger vi at kloakere. Det vil sige, at vi leder spildevandet væk.

Hvem har vedtaget det?

Det er Holbæk Kommune, der har vedtaget, at der skal kloakeres på Orø. Baggrunden er et ønske om at sikre drikkevandet – det vil sige grundvandet på Orø mod forurening fra spildevand, der siver ned i jorden.

Hvad betyder det for mig, at I kloakerer?

Vi kloakerer Orø for at sikre vandmiljøet og drikkevandet på Orø mod forurening fra spildevand.

Samtidig med at vi kloakerer, nedlægger vi tømningsordningen, da spildevandet efterfølgende håndteres i det nye kloaksystem. Det betyder, at det er slut med at få besøg af slamsugeren og overfyldte samle- og/eller bundfældningstank.

Der opkræves et tilslutningsbidrag, når Fors A/S’ kloakanlæg er færdigetableret. Herudover koster det årligt fast gebyr, og du skal betale en m3 pris på det spildevand, du afleder.

Kloakeringen kræver også, at du etablerer et nyt spildevandssystem på din egen matrikel, som skal tilsluttes den nye skelbrønd, vi sætter cirka en meter inde på din matrikel. Den del, du selv står for, skal du også selv betale, imens vi betaler for den nye skelbrønd og arbejdet ude i vejen.

Skal jeg som husejer foretage mig noget?

Det er dit ansvar at koble dit spildevand til den nye skelbrønd, som vi placerer ca. en meter inde på din grund. Det vil sige, at du skal sikre dig, at det nye system fungerer på din grund og hen til skelbrønden. Du får besked, når du skal gøre noget.

Hvordan kobler jeg mit spildevand på jeres system i vejen?

Du skal have en autoriseret kloakmester til at lave arbejdet på din grund, dvs. etablere et spildevandssystem, der bliver koblet til den nye skelbrønd. Kloakmesteren skal sørge for de nødvendige tilladelser og tegninger til Holbæk Kommune. Tegningerne skal sendes til afdelingen Vækst og Bæredygtighed, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk.

Kan jeg genbruge det spildevandssystem, jeg allerede har på min grund?

Du kan anvende din eksisterende tank til opsamling af regnvand. Tanken må dog ikke have forbindelse til det nye spildevandsanlæg.

Har I et samarbejde med en, der kan etablere spildevandssystem på min grund?

Det har vi desværre ikke. Vi kan heller ikke foretage tilslutningen for dig på din grund.

Hvor hurtigt skal jeg koble mit spildevand på den nye skelbrønd?

Det er Holbæk Kommune, der fastsætter den tidsfrist, du som ejer får til at omlægge dit spildevandssystem og tilslutte dig den nye skelbrønd. Hvor vi tidligere har kloakeret på Orø, har fristen været seks måneder fra vores anlæg er færdigt.

Må nuværende tanke anvendes til fx opsamling af regnvand?

Tanken må gerne genanvendes til opsamling af regnvand. Den må bare ikke have forbindelse til det nye spildevandssystem.

Hvad er prisen pr. m3 i 2023?

Prisen for det spildevand, du leder i kloakken, når den er tilsluttet, er et fast årligt bidrag på 783,75 kr. samt en spildevandstakst på 35,50 kr. inkl. moms pr. m3 målt vandforbrug. De anførte priser er 2023-priser. Priserne fremgår også her.

Er jeg tvunget til at få mit hus kloakeret?

Når det er vedtaget i Holbæk Kommunes spildevandsplan, at et område skal spildevandskloakeres, så er man pålagt som husejer i området at tilslutte sig kloakken og dermed også at betale for tilslutningen.

Vi hjælper dig videre

Smilende Fors medarbejder

Har du brug for hjælp?

Har du brug for hjælp?