Spring til indhold

Tips til at spare på varmen og vandet i hjemmet

Det er altid en god idé at spare på varmen og vandet i hjemmet. På den måde, kan du både spare penge og samtidig passe på miljøet.

Her kommer en række tips til at spare på varmen og vandet i hjemmet

Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk.

Use left and right arrows to navigate between tabs.

Sådan sparer du på varmen

Sparetips

1. Sænk temperaturen

Ved at sænke temperaturen med én grad, sparer du omkring fem procent i varmeudgift om året. For lav temperatur kan dog give problemer med indeklima, så undgå at sænke temperaturen til under 19 grader.

2. Samme temperatur

Hold en jævn temperatur i alle rum. Dermed sikrer du unødigt varmetab, og at din radiator eller gulvvarme skal arbejde unødigt hårdt.

3. Klæd din radiator af

For at din radiator kan sprede varmen i rummet, skal den stå udækket. Undgå at stille en sofa tæt op ad, at dække radiatoren til eller lade gardiner hænger ned foran.

 

4. Brug alle radiatorer

Har du flere radiatorer i samme rum, er det vigtigt, at du indstiller dem alle ens, så én radiator ikke skal arbejde uhensigtsmæssigt hårdt.

5. Mærk suset

Det er vigtigt at lufte ud for at bevare et godt indeklima. For at sikre god udluftning og samtidig ikke sænke temperaturen for meget, skal du lufte hurtigt og effektivt ud flere gange om dagen. Det gør du ved at lave gennemtræk i kort tid, fremfor at lade et vindue stå åbent i længere tid.

6. Vent på varmen

Har du gulvvarme, så husk, at der kan gå lang tid, cirka en dags tid, fra du stiller på din termostat, til temperaturen ændrer sig. Undgå derfor at indstille flere gange på temperaturen og forsøg at finde en stabil temperatur, så du ikke skal stille for meget på den.

 

7. Spar på vandet

Uanset, hvordan du opvarmer dit hjem, koster det energi at varme dit vand op. Tag brusebad i stedet for karbad. Sluk for vandet, når du sæber dig ind.

Sådan sparer du på vandet

Sparetips

1. Stop drypperiet

Der er mange penge at spare ved at sikre, at vandhaner og toiletter ikke drypper eller løber.

Et toilet, der løber, så det er svært at se, kan ifølge Energistyrelsen spilde cirka 275 liter i døgnet.

Aflæs måler om aftenen, når du er færdig med at bruge vand, og igen om morgen, inden du bruger vand. Så skal den gerne stå på det samme, hvis man ikke har brugt vand. Har det ændret sig meget, kan det være tegn på, at noget løber.

2. Tag korte bade

Sparer du på det varme vand, sparer du også på varmeregningen, fordi du bruger mindre energi til at varme dit vand op. Ifølge Sparenergi.dk koster det varme vand cirka det dobbelte af koldt, så der kan være mange penge at spare her.

3. Sæt vand på køl

Sørg for at have en kande med vand i køleskabet. Så undgår du at skulle lade vandhanen løbe for at få et glas koldt vand.

4. Saml vandet op

I stedet for at rengøre grøntsager under rindende vand, kan du gøre dette i en balje.

5. Lad maskinen arbejde

Bruger du opvaskemaskine, så fyld den helt op. Det er ikke nødvendigt at skylle servicen af. Hvis du blot skraber de værste madrester af, klarer maskinen resten.

6. Luk for vandet

Der er også en pæn besparelse at hente, hvis du lukker for vandet, når du børster tænder. Ifølge Danske Vandværker bruger du derved én liter vand fremfor cirka 10 liter. Det bliver til mange liter på et år.

Vi hjælper dig videre

Smilende Fors medarbejder

Har du brug for hjælp?

Kontakt os