Spring til indhold

Fjernvarme til Holbæk by

Her får du svar på de oftest stillede spørgsmål om fjernvarme til Holbæk by

Projektforslaget for Holbæk by blev godkendt af Holbæk Kommune den 11. marts, og vi er derfor gået i gang med planlægningen af 1. etape.

Pt. er vi i dialog med en række af de større erhvervskunder og boligforeninger i Holbæk, som er afgørende for at sikre en høj tilslutning til varmeprojektet. Vi skal samlet set nå op på 70% tilslutning af det samlede varmebehov i etape 1. Inden længe vil vi åbne dørene mere op og afholde et online informationsmøde, hvor det er muligt at høre meget mere om projektet – og hele planen for det. Informationsmødet vil blive afholdt inden sommerferien 2024.

Alle interesserede vil blive inviteret til informationsmødet.

Hvad er fjernvarme?

Princippet i fjernvarme er enkelt: Varmt vand pumpes i isolerede rør fra et varmeværk til din bolig, som bliver varmet op. Derefter pumpes vandet, der nu er noget koldere, tilbage til varmeværket for at blive varmet op igen. 3,6 millioner danskere får allerede nem, bekvem og driftssikker fjernvarme.

Få mere viden om fjernvarme i denne film:

Fordele ved fjernvarme

Der er mange fordele ved fjernvarme. Vi har samlet de tre største fordele

De tre største fordele ved fjernvarme

Fjernvarme er grøn fornuft

Med fjernvarme kan du spare klimaet for flere tons CO2 om året. Ved hjælp af et nyt og effektivt varmeproduktionsanlæg, forventer vi at reducere udledningen af CO2 med knap 80% i anden etape.

Fjernvarme er grøn varme, fordi den fortrænger fossile brændsler. I Fors A/S ønsker vi at bidrage til Holbæk Kommunes mål om en grøn varme og 70% CO2-reduktion i 2030.

Fjernvarme er pladsbesparende, lydløs og lugtfri

Vi lægger rør i jorden, men det ender som en smart lille boks eller et anlæg i bygningen. Anlægget er både lydløst, lugtfri og fuldt isoleret.

Fjernvarmen er nem og driftssikker

Fjernvarme er kendt for høj driftssikkerhed og lang levetid. Når der først er lagt rør i jorden, forventer vi, at de kan ligge der i op mod 70 år.

Fjernvarmeanlægget, der installeres i selve bygningen, har en levetid på 25 år og tilbydes på abonnement. Det betyder, at du som bygningsejer, slipper for udgifter til løbende service og vedligeholdelse. Den del klarer vi nemlig for dig.

Har du spørgsmål om fjernvarme?

Overvejer du at få fjernvarme? Her finder du svar på det, andre har været i tvivl om.  Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk

Oftest stillede spørgsmål

Hvad er status på projektet?

Projektforslaget for etape 1 af Holbæk by er nu godkendt af Holbæk Kommune.

Kan jeg allerede tilmelde mig fjernvarme nu?

Vi kontakter dig, når fjernvarmen nærmer sig dit område, og når du har mulighed for at tilmelde dig fjernvarmen.

Afhængigt af, hvornår fjernvarmen kommer til dit område, kan der gå noget tid, før vi kontakter dig.

Får jeg besked, når fjernvarmen nærmer sig mit område?

Ja, vi kontakter dig, når fjernvarmen nærmer sig dit område, og når du har mulighed for at tilmelde dig fjernvarmen.

Afhængigt af, hvornår fjernvarmen kommer til dit område, kan der gå noget tid, før vi kontakter dig.

Kommer der til at være tilslutningspligt?

Nej, det er frivilligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilslutningspligt.

Hvad kommer det til at koste?

Prisen bliver fastlagt i forbindelse med det konkrete projekt. Så snart vi har prisen, melder vi det ud.

Hvordan vil prisen udvikle sig de næste år?

Det er altid svært at spå om fremtiden, og prisen afhænger bl.a. af hvilken energikilde, der bliver brugt til at producere fjernvarme. Prisen kan stige, ligesom den også kan falde.

Fors A/S og dermed fjernvarmen drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at vi ikke må have hverken over- eller underskud i virksomheden. Indtægter og udgifter skal balancere. Vi arbejder hele tiden på at nedbringe omkostningerne.

Alle vores omkostninger til drift, vedligeholdelse og nye projekter bliver fordelt ud på kunderne via priserne på de forskellige forsyningsydelser.

Kan udbygningsplanen ændre sig?

Ja. Planen kan ændre sig i takt med at arbejdet skrider frem særligt i forhold til ejendommens interesse, priser og arbejdskraft.

Hvordan vil fjernvarme blive produceret i Holbæk By?

Det er ikke endeligt fastlagt, hvordan sammensætningen af varmeproduktionen vil se ud. I Holbæk by undersøger vi bl.a. varmeproduktionsformer som store luft/vand varmepumper, elkedler, geotermi, fjordvarme og overskudsvarme fra erhverv og spildevand.

Kommer jeg til at kunne få mit fjernvarmeanlæg på abonnement?

Hvor forventer I at fjernvarmeværket skal placeres i Holbæk?

Det er vi i øjeblikket ved at afklare med Holbæk Kommune.

Når placeringen af varmeværket er besluttet, vil der være en lokalplansproces, hvor naboer og berørte parter vil blive inddraget og hørt.

Hvorfor kan jeg ikke få fjernvarme allerede i morgen?

Fjernvarme kræver et stort anlægsarbejde. Der skal graves hovedledninger frem til dit område og gade- og stikledninger frem til din bolig. Vi får mange forespørgsler omkring udvidelse af fjernvarmeområderne. Dette er vi naturligvis glade for, men vi er også kede af, at vi ikke straks kan hjælpe dem, som står med prisstigninger på naturgas.

Her kan du se, hvordan processen er for vores projekter:

1) Planlægning i samarbejde med rådgivende ingeniører: Hvor, hvornår og hvad skal det koste?

2) Ejendommens ejer skriver sig op og hjælper med at planlægge

3) Vores ejerkommuner skal godkende projektet

4) Ejendommens ejer skal underskrive en tilslutningserklæring til fjernvarme og abonnementsaftale for fjernvarmeanlæg på abonnement

5) Placering af stik i dialog med boligejerne

6) Entreprenører graver op og smeden lægger rør

7) VVS’eren tilslutter fjernvarmeanlægget

8) Tillykke – nu er du fjernvarmekunde

Kan jeg forvente at få fjernvarme allerede indenfor et år?

Nej. Vi har et stort ønske om at hjælpe så hurtigt vi kan, men det tager tid at planlægge et fjernvarmeprojekt.

Her kan du se, hvordan processen er for vores projekter:

1) Planlægning i samarbejde med rådgivende ingeniører: Hvor, hvornår og hvad skal det koste?

2) Ejendommens ejer skriver sig op og hjælper med at planlægge

3) Vores ejerkommuner skal godkende projektet

4) Ejendommens ejere skal underskrive en tilslutningserklæring til fjernvarme og abonnementsaftale for fjernvarmeanlæg på abonnement

5) Placering af stik i dialog med boligejerne

6) Entreprenører graver op og smeden lægger rør

7) VVS’eren tilslutter fjernvarmeanlægget

8) Tillykke – nu er du fjernvarmekunde

Vi hjælper dig videre

Har du brug for hjælp?

Kontakt os