Spring til indhold
Fors mobiltelefon-1 eksperiment3
Nyheder

Undersøgelse om fremtidens spildevand

Vi har sendt sms ud til 150 udvalgte kunder, hvor vi ønsker at høre deres mening om fremtidens vand.

Vi har netop sendt sms ud til 150 tilfældigt udvalgte kunder, hvor vi ønsker at høre deres mening om fremtidens spildevandsløsninger.

Hos Fors A/S er vi netop i gang med at udvikle en spildevandsvision, der handler om at fremtidssikre spildevandssystemerne. Både klimaforandringer, byudvikling og miljøhensyn stiller nemlig nye krav til, hvordan vi håndterer og renser regn- og kloakvand.

Visionen skal sikre en moderne spildevandsforsyning, der også har et styrket fokus på miljø og klima.

Til at udforme visionen har vi brug for vores kunders perspektiver på spildevand. Derfor giver vi vores kunder en mulighed for at påvirke fremtidens spildevandshåndtering. I midten af marts udsender vi en sms til 150 tilfældigt udvalgte kunder, hvor vi beder om deres syn på spildevand.

I arbejdet med visionen har vi en masse viden fra fagspecialister i organisationen, bestyrelsen, ejerkommunerne og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at strategien også tager udspring i vores kunders behov og ønsker for fremtidens håndtering af spildevand.

Vi glæder os til at kunne dele resultatet og spildevandsvisionen med alle, når vi er i mål.

 

*Læs hvordan vi behandler dine oplysninger samt dine rettigheder. Ønsker du ikke at modtage markedsundersøgelser fra Fors A/S, kan du framelde dig.