Spring til indhold
haandvask
Nyheder

Undersøgelse om dit vand

Vi har netop sendt sms ud til 5000 udvalgte kunder, hvor vi ønsker at høre deres mening om fremtidens vand.

Hos Fors A/S er vi netop i gang med at udvikle en vandstrategi om at fremtidssikre drikkevandet, hvor høj forsyningssikkerhed og høj drikkevandskvalitet er i fokus.

Strategien skal sikre en moderne vandforsyning, der også har et styrket fokus på miljø og klima.

Til at udforme strategien har vi brug for vores kunders ønsker og meninger om vand. Derfor giver vi vores kunder en mulighed for at påvirke fremtidens vandforsyning og samtidig hjælpe os til at være en vandforsyning, der gør en forskel. Vi har i midten af april udsendt en sms til 5000 tilfældigt udvalgte kunder, hvor vi beder om deres syn på vand.

I arbejdet med strategien har vi en masse viden fra fagspecialister i organisationen, bestyrelsen, ejerkommunerne og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os, at strategien også tager udspring i vores kunders behov og ønsker for fremtidens vandforsyning.

Vi glæder os til at kunne dele resultatet og vandstrategien med alle, når vi er i mål.

 

 

*Læs hvordan vi behandler dine oplysninger samt dine rettigheder. Ønsker du ikke at modtage markedsundersøgelser fra Fors A/S, kan du framelde dig.