Spring til indhold
Fjernvarmerør
Nyheder

Stigende naturgaspriser rammer varmekunderne i Jyderup

Blandt andet har krigen i Ukraine sendt naturgaspriserne på himmelflugt. Det er noget, de kommer til at mærke i Jyderup, hvor fjernvarmeværket primært bruger naturgas til at varme hjemmene op.

Forsyningsselskabet Fors A/S, der blandt andet leverer fjernvarme til Jyderup, melder ud, at de er nødsaget til at hæve priserne for fjernvarme i Jyderup. Årsagen er, at 84 % af fjernvarmen i Jyderup bliver produceret af naturgas, mens den resterende del kommer fra solpaneler.

”Hos Fors A/S har vi arbejdet på at minimere negative konsekvenser for vores kunder. Det gør vi fortsat, men vi vurderer også, at vi er nødt til at handle på de skyhøje naturgaspriser, der bl.a. er kommet i kølvandet på krigen i Ukraine. Fors A/S drives efter hvile-i-sig-selv princippet. Det betyder, at der ikke må være overskud eller underskud. Indtægter og udgifter skal balancere,” fortæller kundedirektør Rikke Saltoft fra Fors A/S.

Den gennemsnitlige husstand bliver pr. 1. oktober 2022 opkrævet 9.655,16 kr. mere end tidligere.

”Vi er klar over, at det er en markant prisstigning, som rammer vores kunder. Men det er desværre en nødvendighed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at prisstigningen dækker over hele året, men opkræves de sidste tre måneder af året. Dette gør, at prisen i sidste kvartal af 2022 er ekstraordinær høj, fordi der kun er tre måneder til at indkræve det i,” siger Rikke Saltoft.

Priserne for 2023 bliver offentliggjort her i slutningen af 2022.

Fors A/S oplyser også, at der i foråret blev indgået en politisk aftale om en økonomisk håndsrækning til husstande, der er særligt hårdt ramt af de stigende gaspriser. Jyderup Varmeværk er på listen over områder, hvor nogle kunder har mulighed for at få del i checken. Der er dog visse kriterier, der skal opfyldes, før man er berettiget til varmechecken. Blandt andet en årlig husstandsindkomst på maksimalt 650.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag. Læs mere på www.sparenergi.dk

 

Der er sendt brev til de 900 kunder om prisstigningen. Det er også muligt at få svar på spørgsmål her.

 

Fakta

Varmepris stiger fra den 1. oktober-31. december 2022 fra 711,25 kr. pr. MWh til 2.230,94 kr. inkl. moms pr. MWh.

Den faste pris stiger fra den 1. oktober-31. december 2022 fra 26,25 kr. pr. m2 til 52,50 kr. inkl. moms pr. m2.

 

En standard-husstand på 130 m2 med et årligt forbrug på ca. 18,1 MWh vil opleve prisstigningen: