Vi undersøger drikkevandet

Del via:

Miljøstyrelsen har informeret alle landets kommuner om, at drikkevand fremover og hurtigst muligt skal testes for pesticidnedbrydningsproduktet chlorothalonil-amidsulfonsyre.

Fors A/S er i dialog med kommunerne Holbæk, Lejre og Roskilde. Derudover udtager vi prøver af drikkevandet på alle vores aktive vandboringer. Vi prioriterer selv at udtage prøverne af drikkevandet, så vi hurtigt kan give vores kunder svar. Analysefirmaet, vi normalt samarbejder med, har nemlig travlt med at udtage prøver efter fundet af stoffet. Det er fortsat et akkrediteret laboratorium, der analyserer vandprøverne.

Vi forventer svar fra laboratoriet i løbet af maj. Så snart vi har svaret, orienterer vi om resultatet.

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 70 20 20 66 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.