Varsling af prisstigning på fjernvarme i Roskilde Kommune

27. september 2024
Dekorativt
Prisen på fjernvarme i Roskilde Kommune stiger.

Fra den 1. januar 2025 ændrer fjernvarmeprisen sig i Roskilde. 

Det er der flere årsager til. Dels er det blevet dyrere at producere varmen, hvilket har forårsaget prisstigninger hos Fors Varme Roskilde A/S’ varmeleverandør VEKS I/S. 

Derudover skyldes det øgede omkostninger hos Fors Varme Roskilde A/S, bl.a. forårsaget af investeringer i fjernvarmenettet i Roskilde.

 

Den variable pris pr. MWh stiger med 11,6 % til 698,75 kr. Det svarer til en stigning på 72,50 kr. 
Den faste pris pr. m2 stiger med 15 % til 36,34 kr. Det svarer til en stigning på 4,75 kr.

Alle beløb er inkl. moms.

 

For en husstand på 130 m2 og 18,1 MWh i årligt forbrug svarer det til en stigning på ca. 161 kr. om måneden i 2025.

 

Alle fjernvarmekunder i Roskilde Kommune er orienteret pr. brev.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt os på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk.