Spring til indhold
haandvask
Nyheder

Lad vandet løbe et par minutter

Har vandet i din virksomhed ikke været brugt længe? Så tænd vandhanen og lad vandet løbe et par minutter.

Mange virksomheder og butikker, der har været midlertidigt lukkede på grund af coronavirus, begynder så småt at åbne igen efter regeringens seneste udmelding.

I den forbindelse anbefaler vi, at du lader vandet i vandhanen løbe i et par minutter, før du bruger det. Så sikrer du, at vandet er friskt og koldt, og at det ikke har stået for længe i vandrørene. Vand, som har stået længe i rørene, bliver nemt lunkent, og det øger væksten af bakterier.