Bliv ambassadør for den gode kundeoplevelse i Fors A/S

Del via:

I Fors A/S driver vi effektiv forsyning for vores kunder. 2018 er året, hvor vi for alvor stiller skarpt på at skabe den gode kundeoplevelse. Det er nemlig vores ambition, at vores kunder ville vælge os, hvis de kunne vælge frit. Derfor har vi brug for at lære af vores kunders tanker om vand, varme, spildevand, affald og genbrugspladser. Vi rekrutterer nu medlemmer til vores nyetablerede kunde-ambassadør-korps. Som ambassadør får du en unik mulighed for at sætte dit præg på den oplevelse, vi giver vores kunder.  

Hvad kræver det at blive kundeambassadør?

Du skal bo i vores forsyningsområde. Det vil sige i Holbæk, Lejre eller Roskilde kommuner. Herudover skal du et par gange om året have lyst til at deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. workshop, interviews eller spørgeskemaundersøgelser.

Hvor ofte skal jeg deltage?

Den enkelte aktivitet afgør, hvilke ambassadører vi har brug for. Vi vil ofte få brug for forskellige kundeprofiler for at opnå et bredt syn på emnet. Vi bruger derfor informationerne i tilmeldingen til at udvælge deltagerne fra gang til gang. Bliver du udvalgt, vil vi kontakte dig pr. mail eller telefon og høre, om du har mulighed for at deltage i det pågældende arrangement. Har du ikke mulighed, kontakter vi en anden. Vi kan ikke på forhånd sige noget præcist om hvor ofte, vi vil kontakte dig som ambassadør. Men det vil nok højest blive 2-3 gange om året.

Hvornår begynder vi?

Første planlagte aktivitet er en workshop, der handler om, hvor og hvordan Fors A/S møder sine kunder i hverdagen. Den afholdes den 15. marts kl. 16.00 – 17.00 på Betonvej 12, 4000 Roskilde. Her har vi brug for syv kundeambassadører, som vil deltage. Fem, der er med som privatkunder og to, der er med som erhvervskunder.

Vi vil i de følgende måneder melde ud til kundeambassadørerne om nye aktiviteter.

Hvorfor skal jeg melde mig som kundeambassadør?

Ved at deltage får du mulighed for at øve indflydelse på både kundeoplevelser og den løbende udvikling af vores forsyningsydelser. Aktiviteterne kan omhandle som nævnte workshops, interviews eller spørgeundersøgelser inden for emner som f.eks. håndtering af stigende regnvandsmængder, evaluering af vores kommunikation, affaldshåndtering, vandkvalitet eller andre emner, som er med til at påvirke din og mange af vores 190.000 kunders dagligdag.

Meld dig til kundeambassadør-korpset

Required
Required Tooltip
Required
Required

Alder

Køn

Din husstand

Har du været berørt af Fors A/S' gravearbejde indenfor de seneste 6 måneder?

Har du været i dialog med Fors A/S indenfor de seneste 6 måneder, fx via telefon, mail eller sociale medier?

Kundetype