Spring til indhold
Fjernvarmerør
Nyheder

Kom til politisk debat om energikrise og fjernvarme

Fors A/S og Dansk Fjernvarme byder alle i Holbæk, Lejre og Roskilde til fyraftensdebat om energikrise og fjernvarme mellem Venstre og Socialdemokratiet

Mange danskere mærker i disse tider energikrisen helt tæt på, og spørgsmål som, hvordan Danmark bedst kommer ud af energikrisen, hvem der skal hjælpes, og hvor skal pengene komme fra? er på alles læber.

Derfor, har vi sat Jacob Jensen (V) og Kaare Dybvad Bek (S), der begge er nuværende medlemmer af Folketinget for deres respektive partier valgt i Sjællands Storkreds, i den varme stol og sætter dem kniven for struben.

Til at styre slagets gang vil direktør for Dansk Fjernvarme Kim Mortensen svinge taktstokken, mens der også vil være mulighed for at stille konkrete spørgsmål til fjernvarmeudrulningen i Fors A/S’ område.

Så kom og stil spørgsmål til de to folketingspolitikere eller fjernvarmens repræsentanter, og sæt fokus på energisituationen både nationalt og lokalt.

Læs mere og vis andre at du deltager i begivenheden på Facebook

Tid og sted:

Betonvej 12, 4000 Roskilde
Mandag den 24. oktober
Kl. 17.00 til 18.00

Vi hjælper dig videre

Har du brug for hjælp?

Kontakt os