Separatkloakering af Hvalsø

Del via:

Hvalsøs borgere, foreninger og virksomheder er med til at skabe klimaløsninger og bedre bymiljøer i det store separatkloakerings-projekt i Hvalsø.

Projektet med at opdele kloakken er et stort projekt, der rummer muligheder i forhold til at forandre og forbedre det Hvalsø, vi kender i dag. Udgangspunktet er, at den løsning, der skaber mest værdi for byen, skabes sammen med byens borgere. Det kaldes samskabelse. Derfor inviteres alle i Hvalsø med til at planlægge løsningen i 2018 i et sammenhængende forløb med flere aktiviteter, møder og workshops. Vi orienterer løbende omkring møder, hvor alle kan være med i maskinrummet og sammen skabe de gode løsninger for Hvalsø.

Separatkloakeringsprojektet omfatter cirka 1.000 husstande i Hvalsø, som i dag har et gammeldags kloaksystem, hvor både regn- og spildevand bliver blandet, inden det transporteres til renseanlægget.

Når vi går i gang med at separatkloakere, skiller man regn- og spildevand ad, så det løber i hvert sit system. Spildevandet ledes til renseanlægget, og regnvandet ledes ud i naturen, hvilket er mindre ressourcekrævende og bedre for vandmiljøet og plante- og dyrelivet. Projektet vil også afhjælpe oversvømmelser og vand i kældrene under store regnskyl.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om projektet her.

 

Vil du være med

til at skabe Hvalsøs fremtidige regnvandsløsninger? Meld dig med navn, adresse og mailadresse til

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Her finder du præsentationer fra møder om projektet

Præsentation fra workshop den 21. juni her.

Præsentation om at skabe de gode løsninger sammen fra mødet den 5. februar - klik her.

Præsentation om projektet overordnet fra mødet den 5. februar - klik her.

Præsentation om Hvalsøs jord- og vandforhold fra mødet den 5. februar - klik her.