Spring til indhold
Fors medarbejdere ved udgravning

Her graver vi i Himmelev

Her får du svar på de mest stillede spørgsmål om gravearbejdet, når vi lægger fjernvarme i Himmelev.

Denne side gælder for de veje, der skal have lagt fjernvarme i forbindelse med Himmelev fjernvarmeudbygningen for 2021-2024.

 

Spørgsmål og svar

Hvornår begynder gravearbejdet på Frederiksborgvej?

Arbejdet er allerede så småt begyndt, men fra 1. september 2023 og forventeligt til juli 2024 vil der være ensrettet fra Frederiksborgvej nr. 79 til nr. 98 i nordgående retning. Der vil være omkørsel via Fynsvej, Haraldsborgvej, Kongebakken og Kong Valdemars Vej. Vi gør alt, hvad vi kan for at overholde tidsplanen, men hvis den kommer til at ændre sig, giver vi besked.

Det kommer der til at ske:

  • Vi er i gang med at detailprojektere og gennemgå alle detaljer på Frederiksborgvej, inden gravearbejdet begynder. Vi vil derfor kunne findes periodisk på vejen.
  • Fjernvarmerørene skal placeres i respektafstand til andre forsyningsledninger. Det betyder, at vi desværre er nødsaget til at grave igennem de bøgehække, der er placeret på noget af strækningen. Når arbejdet er færdigt, reetablerer vi naturligvis, så det ser ud, som før arbejdet begyndte.

Læs mere her

Informationsmøde om gravearbejde på Frederiksborgvej

Vi inviterer til et online informationsmøde onsdag den 30. august kl. 19-20, hvor du kan få mere information om fjernvarme, det kommende gravearbejde på Frederiksborgvej, tidsplanen, ensretningen pr. 1. september og om arbejdet på din grund. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere om informationsmødet her

Hvornår begynder gravearbejdet på min vej i etape 3?

Vi forventer at begynde arbejdet i tredje etape i uge 41 2022 og forventer at være færdige i slutningen af juli 2023.

Kommer I til at overholde tidsplanen?

Vi gør alt hvad vi kan for at overholde tidsplanen. Du vil kunne følge med i tidsplanen her på siden, som opdateres løbende ved ændringer.

Kontakter I mig, så vi kan aftale hvor stikledningen skal placeres?

Har du  underskrevet tilslutningserklæringen til fjernvarme, kan du se frem til at blive kontaktet snarest muligt, så vi kan aftale hvor din stikledning skal placeres.

Har du endnu ikke sagt ja til tilbuddet om fjernvarme?

Ønsker du at få grøn og stabil fjernvarme? Så kan du tilmelde dig her.

Hvis du i dag har et gasfyr, skal du selv opsige din gasaftale hos Evida, når du er klar til at få fjernvarme. Læs mere her.

Får jeg besked, hvis der opstår akutte gener undervejs?

Du kan tilmelde dig vores sms-service og få besked, hvis der opstår akutte gener undervejs. Tilmeld dig her.

Skal jeg være til rådighed, mens gravearbejdet står på?

Inden vi begynder gravearbejdet på din vej, kontakter vi dig igen, så vi kan komme på besøg og aftale hvor fjernvarmeinstallationen skal placeres. Under besøget, er det nødvendigt at du er hjemme. Efter besøget, behøver du dog ikke at være til rådighed i dit hjem.

Kommer I til at rode og støje på vejen?

Arbejdet med at lægge fjernvarmerør kræver, at vi skal grave vejen op. Det kan medføre støj og rod. Vi beklager på forhånd og håber, du bærer over med os, mens arbejdet står på.

Hvor lang bliver arbejdsperioden med gravearbejde på vejene?

Vi vurderer, at det vil være omkring fire måneder på vejene.

Som udgangspunkt siger vi, at der vil være gravearbejde på privat grund i maks. 14 dage (10 arbejdsdage).

Graver I i fortovet eller i vejen til hovedledningen?

Vi graver som regel ikke i fortovet. Vi graver i vejen, fordi det er der, der er plads.
Men vi graver på tværs af fortovet, når vi etablerer din stikledning.

Bliver min indkørsel gravet op? Eller hvordan kommer stikledningen helt ind til huset?

I samråd med dig aftaler vi, hvor stikledningen skal ligge. Som udgangspunkt vælger vi korteste ledningsføring under hensyntagen til eksisterende el, vand og spildevandsledninger, som i forvejen ligger på din grund. Det kunne eksempelvis være gennem forhaven eller indkørslen. Vi reetablerer selvfølgelig det opgravede areal igen, efter stikledningen er lagt.

Vi hjælper dig videre

Kundeservice

Har du brug for hjælp?

Kontakt os