Spring til indhold
Nyheder

Forsinkelse på installation af fjernvarmeanlæg på abonnement

Verdenssituationen forsinker tidspunktet for installationen af fjernvarmeanlæg på abonnement

UPDATE 1. JULI 2022

Efter at situationen i Shanghai har lettet lockdown restriktionerne, har vi fået leveret en sending fjernvarmeanlæg. Det betyder at vi kan begynde at installere fjernvarmeanlæg hos en del kunder i løbet af sommerferien. Anlæggene bliver installeret i rækkefølge efter, hvornår abonnementsaftalen er indgået. De berørte kunder bliver kontaktet direkte.

Så snart vi kan give en mere præcis tidshorisont, for hvornår vores kunder kan forvente at få opsat et fjernvarmeanlæg, melder vi mere ud.

***

På grund af verdenssituationen oplever vores leverandør i øjeblikket udfordringer med at få dele hjem til fjernvarmeanlæggene, hvilket forsinker produktionen. Er du kommende abonnementskunde hos os betyder det desværre, at installationen af dit fjernvarmeanlæg bliver forsinket.

Det er særligt den elektroniske styring, som skal sidde i fjernvarmeanlægget, der på grund af Corona-lockdown i Shanghai er svær at få hjem.

Vi har stor forståelse for de gener forsinkelsen kan betyde, og vi arbejder på at finde en løsning hurtigst muligt. På nuværende tidspunkt kan vi dog desværre ikke sige, hvornår du kan forvente at få dit fjernvarmeanlæg installeret.

Er du kommende abonnementskunde hos os, anbefaler vi i mellemtiden, at du venter med at opsige din gasaftale hos Evida, til du ved, hvornår dit fjernvarmeanlæg bliver installeret.

Hvornår hører jeg mere fra Fors A/S?

Hvis du har underskrevet en abonnementsaftale og i øjeblikket venter på at få dit fjernvarmeanlæg installeret, vil du få direkte besked fra os, så snart vi ved mere om de forsinkede fjernvarmeanlæg.

Hvis du endnu ikke underskrevet en abonnementsaftale, kan du følge med på fors.dk/fjernvarmeanlaeg, hvor vi sørger for at holde siden opdateret med nyeste information.

Du er altid velkommen til at kontakte os på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp.

 

Oftest stillede spørgsmål

Hvornår kan jeg forvente at få mit fjernvarmeanlæg?

På nuværende tidspunkt kan vi desværre ikke sige, hvornår du kan forvente at få dit fjernvarmeanlæg. Både vi og vores leverandør arbejder på højtryk for at finde en løsning. Har du underskrevet en abonnementsaftale hos os, vil du få direkte besked, så snart vi ved mere.

Hvis du endnu ikke har underskrevet en abonnementsaftale hos os, kan du følge med på fors.dk/fjernvarmeanlaeg, for vi sørger for at holde siden opdateret med information.

Kan I garantere, at jeg har mit fjernvarmeanlæg, når vi går koldere tider i møde?

På nuværende tidspunkt ved vi desværre ikke, hvor stor forsinkelsen bliver. Både vi og vores leverandør arbejder på højtryk for at finde en løsning.

Har du allerede underskrevet en abonnementsaftale hos os, vil du få direkte besked, så snart vi ved mere.

Hvis du endnu ikke har underskrevet en abonnementsaftale hos os, kan du følge med på fors.dk/fjernvarmeanlaeg, for vi sørger for at holde siden opdateret med information.

Jeg har underskrevet en abonnementsaftale og mit gasfyr er i mellemtiden gået i stykker – hvad gør jeg nu?

Hvis din nuværende varmekilde går i stykker, inden vi kan opsætte et fjernvarmeanlæg, skal du kontakte en VVS’er, der kan hjælpe dig.

Særligt for dig som er en del af fjernvarmeudbygningen i Himmelev: Hvis din adresse er en del af Himmelev-udbygningens etape 2, 3 og 4 (se vejene her) gælder særlige forhold, og du skal kontakte os på telefon 70 20 20 66 eller fors@fors.dk.

Skal jeg vente med at opsige min gasaftale?

Ja, du skal vente med at opsige din gasaftale, til du ved, hvornår du får opsat dit fjernvarmeanlæg og dermed ikke længere har brug for din naturgas.

Jeg har allerede opsagt min gasaftale hos Evida, hvad gør jeg?

Hvis du allerede har opsagt din gasaftale, skal du henvende dig til Evida’s kundeservice. Du kan finde kontaktoplysningerne her.

Hvornår hører jeg fra jer igen?

Hvis du har underskrevet en abonnementsaftale

Hvis du har underskrevet en abonnementsaftale og i øjeblikket venter på at få dit fjernvarmeanlæg installeret, så vil du få direkte besked fra os, så snart vi ved mere om de forsinkede fjernvarmeanlæg.

Hvis du endnu ikke har underskrevet en abonnementsaftale

Hvis du endnu ikke underskrevet en abonnementsaftale, kan du følge med på fors.dk/fjernvarmeanlaeg, hvor vi sørger for at holde siden opdateret med nyeste information.

Går gravearbejdet i Himmelev så i stå i mellemtiden?

Gravearbejdet fortsætter som normalt.

Min nabo har lige fået opsat et fjernvarmeanlæg – hvorfor kan jeg ikke få det?

Fjernvarmeanlæggene vil blive opsat hos vores kunder i den rækkefølge, som abonnementsaftalerne er tegnet. Det betyder, at din nabo godt kan få opsat et fjernvarmeanlæg før dig, hvis aftalen er indgået tidligere.

Kommer forsinkelsen af anlæggene til at påvirke planlægningen af fjernvarme i andre områder?

Planlægningen af fjernvarme kommer til at foregå som normalt.

Vi hjælper dig videre

Kundeservice

Har du brug for hjælp?

Kontakt os