Spring til indhold

Information om fjernvarmepris

Her kan du læse mere om vores udmelding om prisudviklingen på fjernvarme

Hvor meget stiger prisen? Og hvorfor er der forskel på, hvor meget prisen stiger, afhængig af hvilken by du bor i? Der er flere årsager til, at priserne ikke udvikler sig ens i alle landets fjernvarmeselskaber. Her på siden kan du læse mere om prisstigningerne på fjernvarme.

Find seneste pressemeddelelser om fjernvarme

De generelle årsager til prisstigningerne på fjernvarme

Der er forskel på prisudviklingen afhængigt af energikilde

Først og fremmest er der forskel på de energikilder, vi bruger i fjernvarmeproduktionen, hvilket er forskelligt fra område til område. Der er derfor også forskel på udviklingen af priserne fra energikilde til energikilde, hvilket har betydning for den varmepris du i sidste ende skal betale.

Coronakrisen og krigen i Ukraine
I nogle områder bruger vi naturgas i vores fjernvarmeproduktion. Coronakrisen var med til at resultere i, at gasprisen blev mere end firedoblet i løbet af 2021. Ikke længe efter kom krigen i Ukraine, og siden da er prisen på gas steget yderligere.

Prisstigninger på andre energikilder
I samme periode har vi også set prisstigninger på bl.a. el og transport til halm. Senest er prisen på el steget voldsomt, og koster i dag typisk to til fire gange mere end for blot få måneder siden.

Indtægter og udgifter skal balancere

Fors A/S og dermed fjernvarmen drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at vi ikke må have hverken over- eller underskud i virksomheden. Indtægter og udgifter skal balancere, og derfor er det heller ikke muligt for os at undlade at hæve priserne.

Vi tjener ikke flere penge på selskabets fjernvarmekunder som følge af de forhøjede priser. Den pris, vi opkræver, afspejler den pris, vi eksempelvis kan købe gassen til. Selv om kunderne oplever stigende fjernvarmepriser, betyder det ikke, at vores fjernvarmeforretning tjener flere penge. Det betyder også, at hvis gasprisen falder, så får kunderne penge tilbage i forbindelse med årsopgørelsen.

Har du spørgsmål til prisstigningen i dit område?

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om prisstigningen på fjernvarme for netop dit område. Klik på den by, du hører til og læs mere. Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 70 20 20 66 eller fors@fors.dk.

Use left and right arrows to navigate between tabs.

Roskilde

Spørgsmål og svar for Roskilde

Hvorfor stiger prisen på min varme i Roskilde?

Vi har for vores varmekunder i Roskilde i mange år kunne holde prisen på fjernvarme på et stabilt niveau. Desværre betyder stigende omkostninger til at producere fjernvarme og faldende indtægter på el-salg hos vores fjernvarmeproducent VEKS I/S samt generelle prisstigninger hos Fors gør, at vi er nødt til at hæve prisen på din fjernvarme.

Hvor meget stiger prisen for mig?

Vi vil gerne orientere dig i god tid om prisstigningen, hvilket betyder at vi på nuværende tidspunkt ikke præcis kan sige, hvor meget stigningen kommer til at lyde på.

Så snart vi har færdigberegnet de endelige priser for 2024, vil du kunne se dem på vores her på vores hjemmeside, www.fors.dk/priser/. Priserne forventes at være endeligt på plads i løbet af oktober måned.

Hvor kan jeg se priserne for det nye år?

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale min regning?

Du kan henvende dig til os på 70202066 eller fors@fors.dk, så finder vi sammen en løsning.

Er det jer, der har sendt sms?

Vi har udsendt et e-Boks-brev. Har du ikke modtaget det, kan du se det her.

Har I nogle sparetips til varmen?

Du kan læse sparetips her.

Jyderup

Spørgsmål og svar for Jyderup

Hvorfor står der Fors Varme Holbæk A/S på min regning?

Fra den 23. november 2023 har vi forenklet selskabsstrukturen i Holbæk Kommune og samlet Fors Varme Holbæk, St. Merløse A/S og Fors Varme Holbæk, Jyderup A/S i ét selskab: Fors Varme Holbæk A/S. Det vil sige, at din regning fremover vil være fra Fors Varme Holbæk A/S i stedet for Fors Varme Holbæk, Jyderup A/S.

Forenklingen betyder ikke noget for dig som kunde, da den er rent administrativ, som du kan læse mere om i vores pressemeddelelse om ændringen.

Fors Varme Holbæk A/S – skal jeg gøre noget ift. Betalingsservice?

Er du tilmeldt Betalingsservice, skal du ikke gøre noget, når vi forenkler selskabsstrukturen i Holbæk fra den 23. november 2023. Dine betalinger fortsætter helt automatisk.

Ændrer priserne sig, når jeg skal betale til Fors Varme Holbæk A/S?

Priserne forbliver uændret efter 23. november 2023, når vi forenkler selskabsstrukturen i Holbæk Kommune og samler Fors Varme Holbæk, St. Merløse A/S og Fors Varme Holbæk, Jyderup A/S i ét selskab, Fors Varme Holbæk A/S. Du kan fortsat finde priserne for hhv. St. Merløse og Jyderup på fors.dk/priser.

Hvor ofte justerer I prisen på fjernvarme?

Såfremt udviklingen i gasprisen og indtægter samt omkostninger i varmeselskabet tillader det, justerer vi prisen hver tredje måned.

Hvad skal der til, før det giver mening at justere prisen igen?

Priserne vil blive justeret op ved prisstigninger på mere end 10%.

Prisen vil blive justeret ned, når vi kan se at estimerede og/eller realiserede overdækninger vil give en væsentligt lavere årspris end den udmeldte årspris.

Hvordan vil jeg få besked fremadrettet, hvis prisen bliver justeret?

Hvis prisen stiger mere end 10%, vil du som udgangspunkt modtage et varselsbrev tre måneder, før prisstigningen træder i kraft.

Hvis prisen falder, vil vi fremadrettet orientere justeringen via sms, på hjemmesiden og/eller på sociale medier. Vi vælger ikke at sende et brev ud, da det er den mest omkostningstunge løsning og gerne vil spare så mange penge i administration som muligt.

Er det et krav, at I skal varsle os, hvis I justerer priserne igen?

Hvis prisen justeres mere end 10 %, er det et krav, at vi varsler vores kunder tre måneder, før prisen træder i kraft. Der er udelukkende krav om en decideret varslingspligt, når der er tale om prisstigninger.

Prisfald eller overdækninger, som kommer kunderne til gode, skal ikke varslet – blot kommunikeres ifølge vejledningen om varslingsregler for varmeforsyningsloven.

I skriver, at prisen justeres pr. 1. januar 2024. Hvad betyder det?

Det betyder, at prisen pr. MWh vil stige, hvorimod den faste pris pr. m2 vil falde. Dermed er der tale om justering af prisen, da forbrug og antal m2 varierer fra husstand til husstand.

Hvornår gælder de nye priser fra?

De gælder fra d. 1. januar 2024.

Hvorfor varsler I ændring af prisen, når I ikke selv kender den endelige pris?

Hos Fors opkræver vi fjernvarme efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvorfor vi løbende beregner prisen på fjernvarme. Da vi allerede nu kan se, at prisen på fjernvarme kan justeres, men endnu ikke har færdigberegnet den endelige pris, vælger vi at informere vores kunder i så god tid som muligt.

Hvornår forventer I at justere den faste pris?

Når underdækningen i varmeselskabet er væk, bliver den faste pris reduceret.

Hvorfor både falder og stiger priserne i Jyderup? Og hvad betyder det for mig?

Så snart du kan se prisen for 2024, kan du gange dit forbrug (MWh) med den nye pris pr. MWh. Din husstands kvadratmeter skal du gange med den nye faste pris. Formentligt vil det betyde et prisfald samlet set.

Hvorfor har jeg ikke modtaget et brev vedrørende prisændringen?

Brevet er sendt til din e-Boks. Hvis du lejer en ejendom, skal du være opmærksom på, at det er din udlejer, der har modtaget informationen i e-Boks.

Hvornår forventer I at selskabet er fri af underdækningen/efterslæbet?

Underdækningen forventes at være betalt ud ved udgangen af 2023.

Hvorfor stiger prisen på min varme i Jyderup?

Da vi primært producerer varme i Jyderup med naturgas, og priserne for naturgas er steget markant, er vi nødt til at hæve prisen.

Hvor meget stiger prisen for mig i Jyderup?

Pr. 1. oktober 2022

Prisen for en MWh stiger med 1519,69 kr. svarende til 213 %. og for den faste betaling stiger prisen med 26,25 kr. pr. m2 fra 1. oktober 2022.

Pr. 1. januar 2023

Prisen for en MWh stiger med 676,48 kr. svarende til 30,3%. For den faste betaling stiger prisen ikke pr. m2 fra 1. januar 2023.

Opdatering efter 15. november 2022:

Efter vores bestyrelsesmøde d. 15. november, er det dog blevet besluttet, at du som kunde kan se frem til, at varmeprisen ikke bliver så høj som først antaget. Det betyder, at vi pr. den 1. januar 2023 sænker prisen til 2.000 kr. pr. MWh. Prisen for den faste del udgør stadig 52,50 kr. pr. m2.

Hvorfor betaler jeg fast pris pr. m2?

Det gør du, fordi der er nogle faste udgifter ved at drive fjernvarmenet og produktionsanlæg.

Vi har valgt at gøre det på denne måde, så du betaler alt efter hvor stort et opvarmningsareal, der er i din husstand.

Hvor kan jeg se priserne for det nye år?

Du ser de senest opdaterede priser for Jyderup her 

Se alle priserne her.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale min regning?

Du kan henvende dig til os på 70202066 eller fors@fors.dk, så finder vi sammen en løsning.

Hvornår vælger I at bruge andet end naturgas til at producere fjernvarme i Jyderup?

Vi er i gang med afklare en mulig placering for et nyt varmeværk, der kan anvende andet end naturgas til at producere fjernvarme.

Hvad gør jeg, hvis min husstand ikke passer med en standardhusstand?

På dine tidligere acontoregninger kan du se, hvor mange MWh samt m2, du bliver opkrævet for hver tredje måned.

Pr. 1. juli 2023: Antallet MWh skal du gange med 505,50 kr. samt gange antallet af m2 med 52,50 kr. Så har du beløbet, du skal betale for 4. aconto i 2023.

Kan jeg bliver afkoblet fjernvarmenettet?

I Jyderup er der tilslutningspligt til fjernvarme, hvilket betyder at der er en forblivelsespligt. Forblivelsespligten betyder, at ejendommens ejer skal betale til den kollektive varmeforsyning.

Er det jer, der har sendt sms?

Vi har udsendt et e-Boks-brev. Har du ikke modtaget det, kan du se det her.

Har I nogle sparetips til varmen?

Du kan læse sparetips her.

St. Merløse

Spørgsmål og svar for St. Merløse

Brev om ny selskabsstruktur – hvad betyder det for mig?

Vi har den 4. december 2023 skrevet til fjernvarmekunder i St. Merløse om, at vi forenkler selskabsstrukturen i Holbæk Kommune fra 23. november 2023. Forenklingen betyder ikke noget for dig som kunde, da den er rent administrativ, som du kan læse mere om i vores pressemeddelelse om ændringen.

Brev om ny selskabsstruktur – hvad med Betalingsservice?

Er du tilmeldt Betalingsservice, skal du ikke gøre noget, når vi forenkler selskabsstrukturen i Holbæk fra den 23. november 2023. Dine betalinger fortsætter helt automatisk.

Hvorfor står der Fors Varme Holbæk A/S på min regning?

Efter den 23. november 2023 vil din regning være fra Fors Varme Holbæk A/S i stedet for Fors Varme Holbæk, St. Merløse A/S.

Brev om ny selskabsstruktur – ændrer priserne sig?

Priserne forbliver uændret efter 23. november 2023, når vi forenkler selskabsstrukturen i Holbæk Kommune og samler Fors Varme Holbæk, St. Merløse A/S og Fors Varme Holbæk, Jyderup A/S i ét selskab, Fors Varme Holbæk A/S. Du kan fortsat finde priserne for hhv. St. Merløse og Jyderup på fors.dk/priser.

Hvorfor stiger prisen på min varme i St. Merløse?

Vi har for vores varmekunder i Store Merløse i mange år kunne holde prisen på fjernvarme på et stabilt niveau. Desværre betyder stigende priser på halm, som din varme produceres af, at vi er nødt til at hæve prisen på din fjernvarme.

Ovenstående betyder, at vi må hæve prisen på din fjernvarme ekstraordinært.

Hvor meget stiger prisen for mig i St. Merløse?

Vi vil gerne orientere dig i god tid om prisstigningen, hvilket betyder at vi på nuværende tidspunkt ikke præcis kan sige, hvor meget stigningen kommer til at lyde på.

Så snart vi har færdigberegnet de endelige priser for 2024, vil du kunne se dem på vores her på vores hjemmeside, www.fors.dk/priser/. Priserne forventes at være endeligt på plads i løbet af oktober måned.

Hvorfor betaler jeg fast pris pr. m2?

Det gør du, fordi der er nogle faste udgifter ved at drive fjernvarmenet og produktionsanlæg.

Vi har valgt at gøre det på denne måde, så du betaler alt efter hvor stort et opvarmningsareal, der er i din husstand.

Hvor kan jeg se, hvor meget prisen stiger for mig?

Så snart vi har færdigberegnet de endelige priser for 2024, vil du kunne se dem på vores her på vores hjemmeside, www.fors.dk/priser/. Priserne forventes at være endeligt på plads i løbet af oktober måned.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan betale min regning?

Du kan henvende dig til os på 70202066 eller fors@fors.dk, så finder vi sammen en løsning.

Hvad gør jeg, hvis min husstand ikke passer med en standardhusstand?

På dine tidligere acontoregninger kan du se, hvor mange MWh samt m2, du bliver opkrævet for hver tredje måned.

Pr. 1. januar 2023: Antallet MWh skal du fra 1. januar 2023 gange med 875,00 kr. samt gange antallet af m2 med 37,50 kr.

Så har du beløbet, du betalte for første aconto i 2023.

Du kan se nogle eksempler på forbrug og boligstørrelse her.

Er det jer, der har sendt sms?

Vi har udsendt et e-Boks-brev. Har du ikke modtaget det, kan du se det her.

Har I nogle sparetips til varmen?

Du kan læse sparetips her.

Vi hjælper dig videre

Smilende Fors medarbejder

Har du brug for hjælp?

Kontakt os