Problemer med kloakken

Del via:

Der er få ting, som er mere irriterende, end et stoppet afløb. Heldigvis står vi klar til at hjælpe dig hvis uheldet er ude.

Ring til os på tlf. 70 20 20 66

Udenfor normal arbejdstid besvares telefonen af vores vagt, så du kan altid komme i kontakt med os, hvis du får problemer. 

Inden du ringer

Du har selv ansvaret for drift og vedligehold af kloakledningerne inde på din grund.

Derfor er det en god ide, at du tjekker, hvor forstoppelsen er opstået, inden du ringer til os. Det gør du ved at løfte dækslet af din skelbrønd, og se, om den er fuld af vand eller ej. Hvis skelbrønden er tom, er problemet opstået i din del af kloakken, og så skal du selv kontakte en slamsuger. Hvis skelbrønden er fuld, er problemet sandsynligvis i vores del af kloakken, og så skal du ringe til os, så vi kan finde og løse problemet. 

Vand i kælderen

Det er vores ansvar at sørge for en velfungerende afledning af spildevand fra stueetagen og op, mens du selv har ansvaret for afledning af spildevand fra din kælder. Hvis du får vand i kælderen, er det altså dit eget ansvar, også selvom det løber ind fra kloakken. 

Vi anbefaler at du får sløjfet alle unødvendige kælderafløb og installerer en højvandslukke, hvis der er risiko for at din kælder bliver oversvømmet. 

Erstatningsansvar ved skader

Fors A/S er ikke ansvarlig for skader, produktionstab mv. opstået i forbindelse med afbrydelser eller andre forstyrrelser i vandforsyningen.