Spring til indhold

I Holbæk Kommune blev der i 2023 sorteret ti kilo pap pr. indbygger. Genanvendelsesprocenten for pap ligger på 98 %.

Når du har sorteret pap og karton i din beholder derhjemme, bliver beholderen tømt af skraldemanden og kørt til omlastning. Pap og karton er en affaldstype, som giver økonomisk overskud ved genanvendelse. Efter omlastningen udbydes materialet derfor på markedet og afsættes til produktionsvirksomheder i Danmark, Sverige eller Tyskland. Virksomhederne er specialiseret i at producere nyt pap eller kartonfibre af materialet.

Genanvendelsesprocenten er høj og energiforbruget lavt

Op mod 98 % af det indsamlede pap og karton bliver genanvendt. Fibrene i pap og karton kan genanvendes op til syv gange, inden fibrene er så slidte, at de ikke længere kan bruges.

Der spares op mod 33 % af det samlede energiforbrug, når pap og karton bliver genanvendt. Dette skal ses i forhold til at producere nyt pap og karton fra træer.

Rester af fx tape må gerne blive siddende

Du behøver ikke at fjerne taperester, clips og klistermærker fra pap- og kartonemballager, da disse rester bliver frasorteret på et anlæg, inden pap og karton genanvendes.

Boble: Pap og karton skal være rent og rørt for at kunne genanvendes. Mælke- og juicekartoner skal sorteres sammen med plast. Pizzabakker skal i restaffald.

Se vores sorteringsguide her
Gå til vores opslagsværk om sortering her

Vidste du

Mælke- og juicekartoner skal sorteres sammen med plast. Pizzabakker skal i restaffald.

Pap og karton skal være rent og tørt for at kunne genanvendes

Vi hjælper dig videre

Har du brug for hjælp?

Kontakt os