God afkøling, billigere varme

Del via:

Som fjernvarmekunde i Roskilde bliver du belønnet, hvis du har en god afkøling, og udnytter fjernvarmen bedst muligt. Vi kan nemlig måle temperaturen på det vand vi sender til dig, og det, som kommer retur, og hvis du udnytter varmen godt, får du en bonus. Omvendt får du en ekstra afgift, hvis du udnytter fjernvarmen for dårligt.

På den måde får du mest muligt varme for dine penge. Samtidig kan vi holde vores leveringsomkostninger nede, hvilket også betyder, at vi kan holde priserne i ro.

Få hjælp til dit anlæg

En god afkøling afhænger af, om dit varmeanlæg er indstillet rigtigt. Derfor er det en god ide at holde øje med anlægget, og det vil vi selvfølgelig gerne hjælpe med.

Du kan kontakte os og bestille et besøg af vores energirådgiver, som kan give dig gode råd og vejledning til dit anlæg. Et besøg koster 700 kr.

Du kan også tilmelde dig vores serviceordning, så hjælper vi dig med at få mest muligt varme for pengene.